Oskar Simonsen var min læremester i meget. Hans frugtplantage indeholdt de sorter som man dyrkede før krigen. Her var det god tone at følge Anton Pedersens anvisninger og sprøjte i systemer med Bladan, DDT, Bordeauxvæske ,Parathion og hvad de ellers hed alle sammen. Utroligt at Oskar nåede at blive 93 år gammel.
Efter Oskars død klippede jeg podekviste rundt i hans plantage ved vintertide og gav numre til det jeg ikke vidste hvad var. Nogen af dem kender jeg endnu ikke navn på – derfor numrene. De forsvinder efterhånden – de numre. 56 er nok Høve Reinet, 27 er nok Gloster osv….Nu er mange af Oskars træer væk og Oskar spillede jeg i graven for 10 år siden. Men træerne står her hos mig.
Jeg besøgte Oskar på plejehjemmet kort før han døde og noget skulle vi jo snakke om så jeg fortalte at nogen af mine podninger ikke rigtig ville gro. Oskar så på mig et øjeblik med sine vidunderligt levende vandblå øjne og svarede: Så hår du´ et gjot´ed rejdi. Der var ikke mere at snakke om og Oskar havde ret – en podning slår altid an hvis man gør det rigtigt.